Forside

Vissenbjerghus

 

Velkommen til Vissenbjerghus

 

Kommende arrangementer i byrådssalen.

Vissenbjerghus, Vestergade 4, Vissenbjerg.

 

November - februar Kunstudstilling i salen

 

Denne gang udstilles gobeliner lavet af Mette Hansen

 

Mette Hansen er uddannet på Den danske Husflidshøjskole og blev færdig på vævelinien i 1984.

Endvidere har hun modtaget undervisning af John Fabrin i tegning, pastel og akryl samt af Carl Henning Aarsø i tegning, kridt, tryk og akvarel.

Hun er medlem af kunstnergruppen PABiAK, der er en gruppe af professionelle kunstnere i Assens Kommune,

samt af ”Den Fynske Vævekreds”.

 

Hun har deltaget i mange udstillinger:

Sammen med PABiAk

Den Fynske Vævekreds

Derudover har hun udstillet på:

Hørvævsmuseet

Filosofgangen

Industrien i Aarup

Risø Kunstforening

Galleri Sulegården

Silkeborg Bad

Kulturcentrum, Sverige

Mark Rothko Artcentre, Letland

Vor Frue Kirke i Assens

Udstillingen er åben med indgang fra biblioteket, når der er betjening der, og der ikke er andre arrangementer i salen.

 

Vissenbjerg Borger- og Kulturforening

 

 

Hver fredag januar-maj kl. 10.30 - 12.00

 

Syng dig glad

 

Har du lyst til at være sammen med andre sangglade, så kom og vær med. Eneste betingelse er, at du kan lide at synge (pyt med hvordan det lyder), og at du har lyst til også at lære nogle nye sange.

Det er fællessang – det er uformelt. Kaffe 10 kr.

Leder Rie Fast

 

Vissenbjerg Kirke

 

Torsdag den 21. februar kl. 19.30

Generalforsamling Vissenbjerg Lokalhistoriske

Forening og Arkiv

 

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

 

Efter generalforsamlingen:

Ove Warncke vil fortælle om sit liv og virke i Vissenbjerg.

Som sædvanlig serverer bestyrelsen kaffe/te og lækker lagkage. (Gratis for medlemmer).

 

Vissenbjerg Lokalhistoriske Forening og Arkiv

 

Torsdag d. 28. februar kl. 19.00

”LÆNGE LEVE LIVET”,

- et musikalsk sjælebad om livsglæde, poesi og fællesskaber.

Musikeren, højskolelæreren og entertaineren Palle Krabbe står for såvel munterhedsgaranti som eftertanke, og han tager alle med på en rejse igennem alt det bedste fra dansk visekunst med tekster og melodier af bl.a. Benny Andersen, Kai N. Andersen, Lilholt, Hausgård, Kim Larsen, Sigfred Pedersen, Krebs og Krabbe.

Entre pris incl. kaffe / the og kage kr. 60 for medlemmer af Vissenbjerg Borger- og Kulturforening, for andre kr. 80

 

Vissenbjerg Borger- og Kulturforening

 

Fredag den 1. marts kl. 15 - 17

Fernisering på ny kunstudstilling.

Kunstneren er denne gang Birthe Voss

Alle er velkomne til ferniseringen, hvor Birthe Voss vil være til stede og foreningen være vært med en lille forfriskning.

Udstillingen er herefter åben med indgang fra biblioteket, når der er betjening der, og der ikke er andre arrangementer i salen.

 

Vissenbjerg Borger- og Kulturforening

 

Onsdag den 13. marts kl. 19.00

Foredrag ved biskop Tine Linhardt

Aftenen starter med andagt i Vissenbjerg Kirke efterfulgt af kaffe i den store sal i Vissenbjerghus. Herefter holder Tine Linhardt foredrag om Jobs Bog.

 

Vissenbjerg Kirke

 

 

Onsdag den 20. marts kl. 19.00

Generalforsamling Vissenbjerg Borger- og Kulturforening

Dagsorden i henhold til vedtægter.

Forslag der ønskes behandlet på mødet, skal være bestyrelse i hænde senest 7 dage før generalforsamling.

Flere informationer følger.

Vissenbjerg Borger- og Kulturforening

 

Torsdag den 4. april kl. 19.00

New Zealand i firehjulstrækker!

Foredrag ved John Hansen

Kom med to seenagers på tur i fodsporene på Ringenes Herre og besøg verdens måske smukkeste landskaber. Med start på Nordøen i Auckland gennem Hobbiton og videre til Sydøens voldsomme landskaber. Svøm med delfiner og se hvalerne på nært hold. Oplev kiwier og maorier og få Zealandske køkken og vinlandet. Kom og få inspiration til en ny rejsedestination.

Entre pris incl. kaffe / the og kage kr. 60 for medlemmer af Vissenbjerg Borger- og Kulturforening og Nysgerrig Fyn, for andre kr. 80.

 

AssensBibliotekerne og Vissenbjerg Borger- og Kulturforening

 

Torsdag den 11. april kl. 19.30

 

”Så’en gik det til, da Farfar var ung ---

Foredrag ved journalist og forfatter Aksel Hundslev.

Aksel Hundslev har netop udgivet bogen ”Under kastanjetræet”, hvor han fortæller om et landsbysamfund i 1940erne. Han er født på en bondegård i Kølstrup Sogn, tog en landbrugsuddannelse, og uddannede sig derefter som journalist efter studieår i England og Danmark. Har arbejdet på dagblade og i Danmarks Radio og har indlæst 191 lydbøger.

Entre inklusive kaffe og kage: 30 kr. for medlemmer og 50 kr. for andre

 

Vissenbjerg Lokalhistoriske Forening

 

Torsdag den 31. oktober kl. 19.30

Foredrag ved forfatter og ph.d. i historie Lars Christensen: Svenskekrigene 1657 – 1660.

En barsk tid for Danmark og Vissenbjerg Sogn. Lars har skrevet et omfattende værk om emnet. Entre inkl. kaffe og kage: 30 kr. for medlemmer og 50 kr. for andre.

 

Vissenbjerg Lokalhistoriske Forening

 

Torsdag den 21. oktober kl. 19

Vinsmagning

Kom og find dine foretrukne jule- og nytårsvine.

Igen i år inviterer vi til vinsmagning.

Detaljer følger senere .

 

Vissenbjerg Borger- og Kulturforening

 

 

Borger og kulturforeningens arrangementer andre steder:

Vissenbjerg Lokalhistorisk Forening's

arrangementer andre steder:

For flere detaljer, klik her!

 

 

Arrangementer Vissenbjerg

Bibliotek

Klik her!

Webmaster: Erik Juul Knudsen, tlf 20293185. mail: info@vbkf.dk

Vissenbjerghus, Vestergade 4, 5492 Vissenbjerg

Vissenbjerg Borger- og Kulturforening

 

Medlemsskab

Hvis du ønsker at blive medlem så send en mail med navn, adresse og e-mailadresse til info@vbkf.dk

 

 

Nyhedsbrev

Hvis du ønsker at modtage vores nyhedsmail så send en mail med navn og mailadresse til info@vbkf.dk